Når gulvet trænger til en kærlig hånd
Okay – billedet her foroven er måske lige til den gode side, men du har sikkert fanget pointen. Hvis du har overtaget en bolig, hvor trægulvet i den grad trænger til en kærlig hånd, kan du overveje en gulvafhøvling efterfulgt af en afslibning. Det er både langt billigere end en udskiftning, og det er bestemt også mere bæredygtigt.
Det er dyrt at udskifte et trægulv i en helt bolig, og i en tid, hvor vi er i mangel på træ, er det heller ikke ligefrem den mest miljøvenlige beslutning. Derfor kan du med fordel overveje, om dit trægulv kan sættes flot i stand med en gulvafhøvling. Det kan det som regel, hvis brædderne er massive.
Spørgsmålet er så bare, hvordan du finder ud af, om brædderne er tykke nok til at klare presset? Det har vi et par bud på efter billedet.
Tjek selv, eller spørg en fagmand
Vil du undersøge sagen på egen hånd, kan du gøre to ting: Du kan finde en døråbning, fjerne dørtrinnet og kigge efter; her vil du nemlig som regel kunne se tykkelsen på de brædder, der er i boligen. Er det ikke en mulighed, kan du i stedet finde et af de steder, hvor radiatorrørene går ned i gulvet og løfte den runde ring, der lukker af for hullet – her vil bræddernes tykkelse som regel også være synlig.
Og så er der den helt anden løsning, som du ligeså godt kan gøre brug af, hvis du alligevel har tænkt dig at hyre en gulvmand til at stå for afhøvlingen: Du kan spørge én, der ved, hvad det handler om. Lav lidt research på gulvfirmaer i dit område og vælg det, du har tænkt dig at indhente tilbud hos (fx https://gulvkanonen.dk/). Giv dem et ring, og bed dem komme forbi din adresse for at undersøge gulvet og give et tilbud på arbejdet – så let er det!