jagt udstyr

Hvilket jagtudstyr skal du bruge som begynder?

Hvilket jagtudstyr skal du bruge som begynder?

Det kræver sit udstyr at gå på jagt. Det er ikke bare lige en hobby, man starter med uden noget udstyr. Du skal have den rette beklædning, lokkefugle, optik og eventuelt også udstyr til din hund, hvis den er med på jagt. 

Men hvad skal du bruge som begynder til jagt? Læs med i denne artikel om jagtudstyr og find ud af det!

Beklædning

Jagt foregår typisk i efteråret, hvor vejret kan være både koldt og vådt. Du går ude i mange timer ad gangen, og det kræver derfor tøj, der holder dig varm og tør. Så det bliver en god oplevelse at være på jagt. Vandtætte bukser og jakke er derfor at foretrække.

Udover at kunne modstå vind og vejr, bør dit jagttøj også være i bestemte farver – eventuelt med camouflage mønstre, så du kan holde dig skjult bag træer og buske. 

Lokkekald og lokkeduer

Det kræver sit udstyr at få dyrene, du skal fange, helt tæt på dig. Det kan være en god idé at investere i lokkeduer og lokkekald til at lokke dyrene tæt på med. Disse fås i mange forskellige varianter, og det er op til dig, hvad du synes fungerer bedst. En anden ting du skal have er en god kikkert. Med denne kan du nemlig spotte dyrene på lang afstand. 

Hundeartikler

Skal du bruge din hund til jagt? Til at hente de nedskudte fugle? Du kan få mange smarte artikler til hund, når den skal være klar til jagt. Det kan være alt fra camouflage tøj til hunden til en fasan dummy, som du kan bruge til at træne hunden med, inden den skal med på jagt første gang. 

Der findes utrolig meget udstyr til jagt. Det kan være en god idé at alliere sig med en ven eller bekendt, der allerede går på jagt for at finde ud af, hvad du præcis skal bruge.